En Internetbot eller ”web-bot” – også bare kendt som en “bot”, er et stykke software, som crawler Internettet typisk for at lave en eller form for automatiseret handling. Typisk er denne handling simpel og noget som kræver en simpel gentagelse. Skal man sige noget positivt om disse robotter er det vel, at de kan gøre et trivielt stykke arbejde i et langt højere tempo end et menneske ville kunne.

Problemet er imidlertid at robotterne tælles med som brugere i kampagnestatistikken, når der afvikles onlinekampagner. Ved prospecting og lead-kampagner betyder det, at en del af de leads som kommer ind ikke er “rigtige”. Tilstedeværelsen af ”bot”-trafik åbner derfor op for diskussion af rigtigheden af at kigge på click og CTR. Man kan jo argumentere for, at optimeringen efter klik ikke er så meget værd, hvis mange af de besøgende ikke er mennesker i kød og blod med en reel interesse for indholdet på dit site?

Nogle sites er bedre end andre til at frasortere robot-trafik, og har scripts liggende som skal forhindre ”bots” i at tilgå siden. Scriptet opstiller simpelt hen en række regler for adfærd, og lever man ikke op til dem bliver man frasorteret.

Denne metode er dog ikke ”skudsikker”, og bot’erne bliver hele tiden bedre til at efterligne menneskelig adfærd. Hvis man vil være sikker på at undgå robot-trafik kan man i stedet lægge et IP-filter ned om sine kampagner, så man kun rammer brugere fra udvalgte firmaers IP-ranges. Ved at anvende IP-adresser er man nemlig sikker på, at det er reelle brugere som udgør trafikken – det er jo virksomhedernes medarbejdere som klikker på bannerne.

Som annoncør og bureau bør man have krav på en eller anden form for sikkerhed for, at det er rigtige fysiske personer og ikke ”webbots” man tiltrækker til sit site. Her taler vi ikke kun om små sites med lav CPM, men også kvalitetsnyhedsmedier med en højere CPM.

Et første skridt i den rigtige retning ville være at flytte fokus fra CTR til at få kvalitetsklik, hvor succes- faktoren var en lavere bounce rate.