Googles udfasning af 3. partscookies – en omvæltning for bureauer og annoncører

D. 4. januar i år tog Google første skridt i deres udfasning af 3. partscookies på Chrome-browseren og spærrede dermed for tracking-cookies hos 1 % af alle verdens Chrome-brugere. Det svarer til ca. 30 millioner brugere. Google har ambitioner om at fjerne tracking-cookies helt fra Chrome inden udgangen af 2024.

Denne ændring vil ikke kun påvirke brugeroplevelsen, men også have betydelige konsekvenser for annoncører, der er afhængige af disse cookies til målrettet markedsføring. 3. partscookies har som bekendt været et væsentligt værktøj for annoncører, da de giver mulighed for at spore brugernes adfærd på tværs af forskellige websites. Den viden, som annoncørerne kan bruge til at målrette og tilpasse annoncer på baggrund af individuelle interesser og præferencer, er nu på vej til at gå tabt.

IP-targeting som alternativ
Udfasningen af 3. partscookies vil gøre det vanskeligere for annoncører at levere målrettede annoncer. Uden adgang til omfattende brugerdata bliver det en udfordring at nå ud til specifikke målgrupper og forudsige potentielle kunders adfærd.

Tredjepartsdata bliver afløst af førstepartsdata, dvs. data indsamlet direkte fra egne platforme som loyalitetsprogrammer, nyhedsbreve og direkte interaktion med brugerne. Udfordringen med førstepartsdata er dog, at den potentielle reach, man kan opnå i målgruppen, afhænger af, hvor mange førstepartsdata man har til rådighed.

IP-adresser er et effektivt alternativ til tredjepartsdata. Ved hjælp af IP-adresser kan annoncører få målrettede annoncer baseret på bl.a. geografisk placering og virksomhedsdata som branche, antal ansatte og regnskabstal. Dette er særlig effektivt for virksomheder, der ønsker at nå ud til helt specifikke målgrupper og undgå at betale for spildeksponeringer.

IP-targeting er oplagt til B2B-annoncering, men kan i mange tilfælde også bruges til at ramme B2C-målgrupper. Fx studerende, når de er på deres uddannelsesinstitutioners internet og hotelgæster, når de går på hotellets gæsteinternet.

Mens Googles beslutning om at udfase 3. partscookies skaber udfordringer for bureauer og annoncører, åbner det samtidig døren for innovation og nye tilgange til målrettet markedsføring. Annoncører bør allerede nu forberede sig ved at fokusere på førstepartsdata og udforske alternative metoder, herunder IP-targeting for at navigere i denne ændrede virkelighed.

Tøv ikke med at række ud, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan lave målrettet annoncering med IP-targeting.

B2B IP-targeting afløser annoncering i fagmedier

Læs, hvilke muligheder og fordele du har med B2B IP-targeting Se mere >

”Always-on” er den mest effektive B2B-marketingstrategi

Bliv klogere på, hvorfor og hvordan du skal arbejde med en "always-on"-strategi Se mere >

IP-targeting er langt fra en standardvare

Der kan være stor forskel på, hvilket produkt – og dermed naturligvis også effekt, du får, når du køber en IP-targetingkampagne. IP-targeting er nemlig langt fra en standardvare. Se mere >