B2B IP-targeting afløser annoncering i fagmedier

Når vi taler om annoncering i fagmedier er det en generel udfordring, at det som regel kun er en begrænset del af målgruppen, som bliver ramt.

Ofte rammer man også en del brugere uden for målgruppen (spildeksponeringer), og som regel skal man være på flere forskellige sites for at nå op på en tilfredsstillende dækning i målgruppen. Nogle fagmedier afregner derudover ikke på antal visninger, men på tid (uge eller månedsniveau), og det kan derfor også være svært at vide præcis, hvad man har fået for sin medieinvestering.

Med B2B IP-targeting (video- og bannerannoncering rettet mod brugere fra udvalgte virksomheders IP-adresser/ranges) er det nemmere at opnå en høj og præcis dækning i målgruppen. Det er det, fordi man som annoncør ikke behøver at vente på, at målgruppen går ind på et specifikt fagsite. Via RTB kan målgruppen nås på alle annoncebårede onlinemedier. Det har den yderligere fordel, at medieindkøbet bliver billigere.

Men hvad med fagmediernes redaktionelle indhold, som jo er deres styrke? Det kan matches ved at tilføje kampagnen et filter af relevante keywords, hvor vi kan lave et kontekstuelt filter, som sikrer, at I kun kommer til at ligge op ad relevant indhold.

IP-targeting giver nye muligheder inden for digital B2B-annoncering og en række fordele:

– Med IP-targeting rammer man flere personer i målgruppen (højere reach) til en meget lavere pris. Det giver mulighed for at strække budgettet over en længere periode, hvilket giver en større synlighed i målgruppen.

– Længere kampagneperioder giver som regel bedre resultater, da der er større sandsynlighed for at ramme beslutningstagerne, når de er i markedet for budskabet.

– Som annoncør er man med IP-targeting ikke afhængig af, hvornår fagmedierne har plads, da man altid kan nå sine målgrupper.

– Man behøver ikke nøjes med den del af målgruppen, som fagmediet har, da man selv kan skræddersy sin målgruppe. Derudover betaler man heller ikke for visninger til brugere af sitet, der ikke er i målgruppen.

– Endelig er der mulighed for at lave en (white)liste af medier, hvis der er nogle man er særligt interesseret i at ligge på – og derefter berige indkøbet med data som identificerer bestemte faggrupper eller virksomheder/brancher. På den måde undgås spildeksponeringer.

Googles udfasning af 3. partscookies – en omvæltning for bureauer og annoncører

Bliv klogere på målrettet markedsføring uden 3. partscookies Se mere >

”Always-on” er den mest effektive B2B-marketingstrategi

Bliv klogere på, hvorfor og hvordan du skal arbejde med en "always-on"-strategi Se mere >

IP-targeting er langt fra en standardvare

Der kan være stor forskel på, hvilket produkt – og dermed naturligvis også effekt, du får, når du køber en IP-targetingkampagne. IP-targeting er nemlig langt fra en standardvare. Se mere >