Kort fortalt går B2B IP-targeting ud på at anvende virksomheders IP-ranges til at målrette B2B-onlinekampagner. En IP-range kan sidestilles med virksomhedens virtuelle adresse og er offentlig tilgængelig ligesom andre kontaktdata på virksomheder.
IP-targeting fungerer sådan, at når en person fra én af de udvalgte virksomheder går på et kommercielt, annoncebåret site, fx jp.dk, bliver IP-adressen/rangen aflæst – og jeres bannerannonce vist til vedkommende – og ikke andre. Denne hyper målrettede eksponering giver en langt højere klikrate og konvertering i forhold til traditionelle onlinekampagner.
B2B IP-targeting er således en sofistikeret og hyperfokuseret B2B-målretning, hvor man kan sammensætte præcis den B2B-målgruppe, som man gerne vil i kontakt med. Dog skal man være opmærksom på, at målgruppen ikke bliver for snæver, og et godt sted at starte er at kigge på de branchekoder som ligger i CVR.
Er det GDPR compliant?
Ja, IP-targeting rettet mod virksomheder er ikke omfattet af Persondatabeskyttelsesloven, og det er der en ganske simpel grund til. Hvis en IP-adresse ikke er “personhenførbar” opfattes den ikke som en personoplysning og er derfor ikke omfattet af GDPR.
Da der er flere brugere på samme IP-adresse hos virksomhederne – ofte har virsomheder IP-ranges, som kan bestå af op til 256 IP-adresser pr. range – opfattes deres IP-adresser ikke som personhenførbare.
Enkeltmandsfirmaers IP-adresser vil dog blive betragtet som personhenførbare. For at overholde GDPR-reglerne har vi ingen enkeltmandsfirmaer eller firmaer med under 5 ansatte i vores database.
Hvilke formater og devices kan man ramme med IP-targeting?
I princippet kan man køre med alle de formater, som man kan købe ind via programmatic – dvs. standardbannere, video og impactformater samt native (se mere om disse formater her).
Af devices/enheder kan man ramme alle typer, som er forbundet med virksomhedens netværk – dvs. lap/desktop, tablet, tv og mobil.
Hvad er en IP-adresse?
En IP-adresse eller Internetprotokoladresse er en unik numerisk kode, der er knyttet til hver unik enhed på et internetnetværk.
Uden at gå alt for meget i detaljer anvendes en IP-adresse, når din enhed (bærbar computer, mobiltelefon osv.) skal have adgang til et internetnetværk. Din computer følger et indbygget sæt protokoller, der bestemmer, hvordan informationen sendes og dirigeres i den rigtige retning. Når det sker, bruges din IP-adresse som en “elektronisk returadresse”, der sikrer, at de oplysninger, du anmodede om fra internettet, leveres tilbage til din enhed.